En café-frivillig fortæller

Fra Vangede Avis nr. 81

Caféen åbnede i oktober 2013; samtidig havde jeg den store sorg at miste en søn, den ældste som hed Per. Det at miste et barn er der mange, der har prøvet før mig, så de ved, hvor svært det er at komme videre.

Den dag Per skulle begraves, og vi var på vej til Kirken, faldt min mand Johnny om i bilen. Det var et forfærdelig chok, min svigersøn og voksne barnebarn kørte med Johnny på hospitalet, hvor han blev indlagt med blødende mavesår og blev gudskelov rask. Det var en barsk oplevelse.

Jeg læste at Vangedes Venner søgte nogle, der ville være frivillig i Caféen, så jeg tænkte, hvorfor ikke prøve det. Det har jeg ikke fortrudt et sekund. Her fik jeg nogle fantastiske kollegaer, som hjalp mig igennem i min sorg. Lyttende, forstående og omsorgsfulde.

Vi fik undervisning i, hvordan man skulle lave de forskellige slags kaffe og sandwich. Det var utroligt spændende. Jeg tilmeldte mig til en vagt mandag og fredag fra kl. 12-16, man behøver bestemt ikke at være der faste dage, andre melder sig på fra kl. 16-19, hvor caféen lukker. Vi er altid to sammen på en vagt.

Det viste sig, at en af de andre frivillige havde mistet sin datter året før, så vi støttede hinanden en del og komvidere i vores liv. En anden viste sig, at vi havde fælles bekendte, idet min nu afdøde søster og min svoger, som stadig lever, og er fra Assens, var og er venner med hendes svigerinde og svoger i Hundested. Ja verden er lille.

Jeg vil varmt anbefale, kvinder som mænd, at tilmelde sig som frivillig til Caféen. Jeg har boet i Vangede i fra 1943, og syntes jeg kendte mange her, nu har jeg lært endnu flere at kende. Det er så givende og meget socialt.

Skulle I være interesseret i at deltage i caféen, så kom ind og hils på, og få lidt mere at vide. Du kan tage en vagt, når du har lyst og hvilken dag du syntes, der er god for dig.

Husk. Øjnene smiler og munden den ler, men sorgen i hjertet er der ingen der ser.

Håber vi ses, mange hilsener fra
Laila frivillig i Café Caféen