Pernille Hasager Christensen er død

Mindeord:


Lørdag morgen den 11. februar 2023 sov Pernille Hasager Christensen stille ind i Vangede efter lang tids sygdom.

Pernille var født på Frederiksberg i slægten Hasager, hvor farfaren Niels Hasager var Redaktør på Politiken og hendes far Flemming Hasager blev redaktør på Ekstrabladet.

I 1947 emigrerede Pernilles mor Vibeke Hasager, nu gift Simonsen, til USA sammen med 7 årige Pernille.

Pernille var allerede startede i en amerikansk skole i Tyskland og nu fortsatte hun sin skolegang i USA.

Det gik godt for familien Simonsen. Først boede de i Boston og senere byggede familien et, efter datidens målestok, meget moderne villa på Martha's Vineyard.

Efter high school, beslutte Pernille, at hun ville opleve Danmark igen og rejste tilbage til et ophold på Krogerup Højskole.

Her mødte hun den unge filmmand Ole Roos og parret blev gift. I årene derefter fødte pernille to drenge Kristian Roos og Thomas Roos.

Da ægteskabet med Ole Roos sluttede, tog Pernille en uddannelse som pædagog og arbejdede i flere år i diverse børnehaver og især vuggestuer i København.

Hun rejste i en kort periode tilbage til USA, hvor hun nu havde to søstre og en bror. Opholdet blev ikke nogen succes og hun vendte hurtigt hjem til Danmark.

Pernille blev i 1991 gift igen med tegneren Poul Reinhard og deltog derefter i driften af dennes tegnestue ArtShop i Gentoftegade.

Da pensionist livet nærmede sig, flyttede Poul og Pernille til Snogegårdsvej i Vangede.

I Vangede blev Pernille hurtigt aktiv som frivillig i Café Caféen. Et fritids aktivitet, som hun blev grebet af. Ikke mindst de mange fine venskaber i caféen gjorde hende virkelig glad.

Pernille elskede at tegne og male og i 2017 kunne hun glæde sig over, at udstille sine decoupager i Café Caféen.

Pernille fik en del modgang sidst i livet. Først fik hun en glassplint i storetåen, som var svær at lokalisere. Der gik betændelse i hele foden og resultatet blev, at 3 tæer blev fjernet.

Til Pernilles store sorg døde hendes to drenge Kristian og Tommas pludselig med kort tids mellemrum.

Hun brækkede derpå hofte ved et fald i hjemmet. Efter tre mislykkede operationer mod betændelse blev hoften erklæret uhelbredelig af lægerne og Pernille blev underlagt livslang behandling med Penicillin.

På trods af at Pernille i sine sidste år kun med besvær kunne bevæge sig rundt ved hjælp af rollator, så bibeholdte hun til det sidste, sit gode humør og venlige livsglæde.

Pernille blev 82 år.

Æret være hendes minde.



Minde ord af Pernilles bror:
Niels Kühl Hasager


Kære familie og gode venner

Vi er samlet her i dag, for at sige farvel til min søster Pernille.
Det er et farvel til en hustru, en mor, en farmor, en faster, til en veninde, til en søster og så meget mere.
Farvel til et ganske langt liv - et liv med kærlighed, omsorg og glæde og også med afbrud og opbrud.
Et liv som ung i USA og som voksen i Danmark.
Pernille var et livskraftigt menneske, som stod imod et ganske svært første ægteskab med Ole, som stod imod den ufattelige sorg, det må være at miste sine to sønner før tid, og som tacklede et svigtende helbred, de seneste år, med livsmod og humor, og som altid fandt veje frem.
Pernille var helt sin egen. I personlighed og facon. Et meget kærligt menneske. Og så var hun en stædig rad, måske en lille familiesvaghed.

Da du og jeg Poul sad forrige lørdag og tænkte tilbage på Pernille, og talte, så kom det frem, at Pernille, for godt 30 år siden, var ikke sådan lige at fange for et længere bekendtskab og en fælles tur ad livets landevej.
Men Poul, det lykkedes jo. Og jeg ved, at årene med dig blev de lykkeligste og mest rolige i Pernilles liv.
Først med kæmpe hus i Gentofte og så med jeres dejlige Vangede hus og med den have, som Pernille elskede - og med dig Poul ved sin side.

Elsket og savnet - Pernille; ære være dit minde.

Og så vil jeg gerne runde af med med et kort digt.

"Nu har du taget fra os
Hvad du engang har givet.
Nu favner døden den, der
For os var selve livet.
Og intet bliver mere
Helt, som det var, herefter,
For sorgen river i os
Med kærlighedens kræfter"

(Af Holger Lissner)

Med venlig hilsen
Niels Kühl Hasager




Mindeord om Pernille Hasager
af Korri Højbjerg


Trist, at Pernille nu pludselig ikke er her mere.

Pernille var aktiv i CafĂ©en, når der skulle laves lækker salat til fællesspisningen, - og så vaskede hun gerne køleskabet af (som vi andre ikke gad).

Desværre førte en simpel glassplint til at Pernille fik amputeret tre tæer og derefter ikke var særlig glad for at gå, så hun sad gerne på sofaen med sin cerut, når man kom på besøg.

Altid i godt humør og parat til en snak om løst og fast.

Mine tanker går til Poul, som nu er blevet alene.

Korri Højberg
Lagt på nettet d. 20. februar/01. marts 2023