"Poulsen" in memoriam
Jeg har oplevet at have Hugo som lærer i metalsløj i kælderen på Mosegårdsskolen, og det var helt klart Hugos lokale, han nød værktøjet og især drejebænken, så det glædede mig at han fik lov til at overtage dette, da man nedlagde skolen.
På Munkegårdsskolen havde jeg som skolebestyrelsesformand fornøjelsen at tage afsked med Hugo, da han gik på pension.
Poul Kragelund fortæller om Hugo i sin bog; Hugo Poulsen var en lærer med blik for skoletrætte elever.
Han underviste i de fag, mange kalder perifere: metalsløjd, træsløjd og gymnastik.
Hugo greb undervisningen meget anderledes an end skolens øvrige lærere: Han talte aldrig højt, skældte ikke ud - og det var tydeligt, at han elskede sit håndværk.
Selv lavede han mange fine ting i værkstedet - ting, som vi drenge kunne gå og kikke på.
Det skabte respekt! Og den lille, stilfærdige mand havde aldrig disciplinære vanskeligheder, bl.a. fordi han tacklede de skoletrætte med pli og klogskab.
Tit var "lømlerne" nemlig dygtige med hænderne, og det blev værdsat af Poulsen, så de blomstrede i hans timer.
I et par år havde vi også Poulsen i gymnastik: Marcherede, løb i takt, lavede fjederhop og tropsøvelser, som man jo gjorde dengang.
Og så spillede vi håndbold! udelukkende, fordi Poulsen ikke kunne fordrage fodbold. Selv om vi drenge var fodboldtossede, rettede vi ind efter Poulsen og lærte lidt efter lidt, at håndboldspillet såmænd ikke er så tosset endda.
Poulsen kunne sit håndværk, og han formåede at få skoletrætte elever til at knejse med nakken. Det var stort.
Tanker fra endnu en taknemlig elev
Allan Andersen
Lagt på nettet d. 5. marts 2020