Fangekoret synger
Indsatte viser malerier

Fangekoret synger onsdag d. 4. maj 2016 på Vangede Bibliotek i forbindelse med åbningen af udstillingen 'Indsatte laver malerier'.

Se fotos fra fernisering og Fangekoret

Det var en flot oplevelse, at høre 'Fangekoret' live på Vangede Bibliotek, hvor akustikken overraskende er rigtig god.

Koret bliver ledet af Louise Adrian, som fortalte at mandskorets sangere kommer fra forskellige institutioner inden for kriminalforsorgen. Faktisk er koret kun samlet en times tid før hver koncert. Alt øvelse med sangerne sker separat, hvilket indebærer at Louise Adrian hele tiden rejser rundt mellem flere forskellige fængsler.

Fangekorets medlemmer laver selv deres sange. Ofte med tekster, der omhandler det hårde og umenneskelige liv inden for fængselsmurene. Nogle af de indsatte fortæller før deres sang om fængselslivet. Hvilket tilfører korets sangnumre en autenticitet, som går direkte i hjertet.

Fangekorets navn bliver til forvekslet med 'Fangernes Kor' - fra Verdis kendte opera Nabucco. Nu har koret taget konsekvensen og indøvet Fangernes Kor, som er teknisk vanskelige at synge, og opera ligger langt fra korets normale repertoire.

Værket er blevet indspillet til radio, men på Vangede Bibliotek blev det opført for første gange for et publikum - i en flot udgave, som Verdi sikkert selv ville have bifaldet.



Publiceret 5. maj/2016/Poul Reinhard