Stærk kunst i Café Caféen

Steffen de la Motte Maahr udstiller malerier i Café Caféen i hele januar måned 2016.

Steffen de la Motte Maahr er en efterspurgt maler og har deltaget i langt flere udstillinger, end de fleste andre malere kan drømme om. Så det er lidt af et scoop når Café Caféen i januar kan præsentere hans værker i Vangede.

Steffen de la Motte Maahr bruger en helt enkel malertknik, hvor en bred sort kontur omkranser alle billedes elementer, næsten som et træsnit, som derefter farvelægges.

Det kan lyde lidt tungt. Men sådan er Steffen de la Motte Maahr billedunivers bestem ikke. Hans malerier er både rafinerede, smukke og detaljerige kunstværker, der tillige indeholder en forunderlig mystik, som overrasker - igen og igen.

Steffen de la Motte Maahr er en éner i dansk malerkunst. Svær at anbringe ... måske Fernand Leger's kubisme i en ny modernistisk udgave ... men så alligevel ikke?

Steffen maler også portrætter og har på bestilling malet borgmester Hans Toft.

Steffen de la Motte Maahr hjemmeside: http://steffen-maahr.dk


Publiceret: 17. december 2015/