Prismodtager Jesper Stein (tv) og Jacob Ludvigsen fra Dan Turèll Selskabet (th) på Vangede Bibliotek.
Foto: Poul Reinhard

Succes-forfatteren Jesper Stein fik Dan Turèll Medaljen 2015 d. 19 marts på Vangede Bibliotek.

Tilhørerne kunne først glæde sig over, at Dan Turèlls gamle ven Jacob Ludvigsen holdt en rigtig god indledningstale med muntre anekdoter om Dan Turèll og hvorfor at Jesper Steins og Dan's forfatterskaber havde stærke litterære relationer.

Derefter takkede Jesper Stein for sin pris og tilhørerne kunne glæde sig over han er en rigtig god oplæser og i dagens anledning havde en god portion af Dan Turèlls stærkeste tekster i ærmet.

Det er dejligt, at Vangede Bibliotek kan hive en så vigtigt begivenhed til Vangede, som uddeling af Dan Turèll Prisen jo er. Tak til Peter Strøm for det.

Vangedes Venners frivillige sørgede til UG for arrangementes praktiske afvikling.

Jesper Steins kriminalromaner ligger lige nu på boghandlernes top-10 liste og er spændende læsning med glimt af Dan Turèll.







Publiceret d. 12. marts 2015/