Mille Egholm:
'La Forêt de Boulogne'


I december og januar udstiller Mille Egholm sort hvide naturfotos i Café Caféen's galleri.


Mille kalder sin udstilling i Café Caféen 'La forêt de Boulogne' og de udstillede værker er da også fotograferet i Boulogne skoven nær Paris.

Mille er uddannet fotograf på kunstskolen i Firenze og hendes foretrukne motiver finder hun stadig i og omkring denne italienske kulturby.
Men Paris og København er andre storbyer, hvor Mille Egholm henter inspiration til nye fotografier.

Mille går tæt på sit motiv. Men al den storslåede natur skal med. F.eks. er fotoet af en forårsblomst, der pludselig dækkes af fine snefnug, et godt eksempel på hendes kunstneriske evner.

Fredag den 2. december kl. 17.00, kan du møde Mille Egholm i Café Caféen.

Her vil hun fortælle om de kunstneriske visioner og overvejelser, der ligger bag de ophængte værker.

Mille er også en god jazzsangerinde, kendt fra Copenhagen Jazz Festival og så elsker hun opera. Mille vil derfor gerne slutte mødet med et par korte arier af Puccini til glæde for de fremmødte.

Kunstudstilling 'La forêt de Boulogne' kan ses i hele december og januar 2022/23.
Café Caféen, Vangede Bygade 45, 2820 Gentofte

Poul Reinhard: Foto og tekst



Lagt på nettet d. 12. november 2022
Ændret d. 13. november 2022