Nekrolog:

Erik Bronke er død


Den 12. juli 2013 mistede Vangede endnu en af de rigtige gamle Vangedeborgere.

Vi har her på avisen haft fornøjelsen af et længere interview med Erik Bronke, som blev bragt i Vangede Avis nr. 64, I kan finde det på Vangedes hjemmeside.

Erik Bronkes liv havde drejet sig meget om busser, fodbold og så musikken, som var hans et og alt. Erik har været med i flere band og det har bragt ham rundt i hele verden (bl.a. Sicilien i 1991 og en længere tur til USA).

Eriks musikinteresse startede, da han som 10 årig gik til FDF i Vangede, her lærte han at spille trompet, han kom også med i FDF-orkesteret, senere blev det via Eriks arbejde som konduktør, der fik ham ind i NESA-orkesteret.

Erik nåede at holde 40 års jubilæum i NESA. Som 12 årig begyndte Erik i GVI, og det har givet en del gode kammerater, og mange af dem mødtes Erik fortsat med i Seniorklubben, som han var med til at stifte.

Kort før ferien kontaktede Erik Vangedes Venner for at huske os på, at når caféen skulle åbne, ville han meget gerne komme og give en lille koncert - det blev det så ikke til.

Erik blev bisat fra Vangede Kirke den 18. juli

Æret være Eriks minde
Allan Andersen



Lagt på nettet d. 29. marts 2020