Lørdag den 9. december 2017 kl. 15.00
Vagede Kirke, Vangedevej 50, 2820 Gentofte
Entré: Kr. 75,- (ex gebyr) - billetsalg: www.billetten.dk (Jul i Vangede)
Det er også muligt at købe billet i døren
-
I skæret af de mange levende lys præsenterer skuespilleren Sofie Gråbøl, operansageren Jens-Christian Wandt, violinisten Niklas Walentin og pianisten Alexander McKenzie, et ægte juleprogram som byder på historier og eventyr, julens smukkeste melodier,solistiske indslag og fællessang. En dejlig tradition med ægte julestemning fra hjerte til hjerte midt i decembers mørke.
-
Medvirkende:
• Skuespiller Sofie Gråbøl
• Operasanger Jens-Christian Wandt
• Violinist Niklas Walentin
• Pianist Alexander McKenzie
• m.fl.
-
Dørene til kirken åbnes kl. 14.30. Kom i god tid.
-
Se mere om Vangede Kirke på www.vangedekirke.dk

Slut


Café Caféen
Vangede Bygade 45
Kunstudstilling i oktober og november 2017

Når Pernille Hasager "maler" sine billeder, bliver der i stedet for farve og pensel, brugt saks, lim og servietter.

Mange servietter endda. For det tynde papir bliver lagt i utallige transparente lag før motivet er udført.
Pernille kalder den selvopfundne teknik for serviet-decoupage.

De tynde papirlag giver desuden motiverne en smuk, drømmende udstråling. Men billederne kan også i nogle tilfælde være latent dunkle og foruroligende.

Pernille udstiller landskabsfantasier, blomsterdrømme og sød symbolisme.

Slut


Børn og voksne mødes i bygaden, julehygger og tænder juletræet.
Sognepræst Kasper Morville underholder.
Operasanger Jens Christian Wandt og Bakkegårdsskolens sangkor synger julesange.
Charlotteklubben leverer varm kaffe.
Gentofte Brandmuseums brandbiler rykker ind i bygaden.
Julemand, nissekone og nisseunger kommer på besøg og Nissehornorkesteret spiller.
Der er julestue i Charlotteklubben når træet er tændt.

Juletræstænding i Vangede Bygade 2016. Se fotos:


Den nye Vangede Avis er på vej til din postkasse.
I ventetiden kan du downloade avisen her:

Læs bl.a. om årets Julevandring, juletræstænding i bygaden, dengang spejderne selv fældede juletræerne i sne og kulde, plus meget mere.


Læs Vangede Avis her:



Johnny var fra Vangede med stort V.
Mere end 80 år boede han her, i samme hus, men på tre forskellige adresser.
Først Vangedevej, så Vangede Bygade og senere Brogårdsvej blev vejnavnene ændret til udenfor hoveddøren.
Johnny nåede at fejre krondiamantbryllup med sin elskede Laila, som han lærte at kende på Vangede Kro.
Sammen blev de beriget med tre børn, Bent, Margit og Per, der gik bort for nogle år siden.
Kærligheden til familien var stor, og Johnny satte pris på at kunne hjælpe alle med stort og småt.
Han havde en nysgerrighed på teknik og mekanik, og pillede ikke bare ting fra hinanden for at reparere dem, men også for at undersøge, hvordan de virkede. Var der en skrue eller to for meget efter indgrebet, lod han sig ikke slå ud af det.
Han var et livstykke, der elskede at synge og sprede glæde omkring sig. Det har mange nydt godt af. Både her i Vangede, i familiens skød og ved festlige lejligheder.
Han spredte sig arbejdsmæssigt over så forskellige områder som postvæsenet, lastbilchauffør og som arbejdsmand indenfor Københavns amts vejvæsen.
Da han fik mulighed for det gik han på efterløn og helligede sig familien, det elskede sommerhus i Jyllinge og sin båd og livet på vandet.
Han kunne glæde sig over at familien voksede. Fem børnebørn blev det til, og flokken af oldebørn vokser stadig.
Otiummet blev bl.a også brugt på Brogårdshøj, hvor Johnny med sin charme og sin stemmepragt var selvskrevet til at stå på scenen ved dilettant revyen.
De senere år var Johnny mærket af demens, og måtte for et par år siden flytte ind på plejecenteret Nymosehave.
Det var med vemod, men også med en stor taknemmelighed over at have Johnny i livet, at familien sagde farvel til ham ved en bisættelse i Vangede Kirke d. 9. november 2017.

Ære være Johnny Bent Arper Jensens minde.

Camilla Flarup Wolffgang Munch


Det regnede skomager og det var sikkert grunden til at Vangede Bibliotek var tynd besat, da Per Ginsborg fortalte om Dan Turèll - genudgivet.

Flere forlag genudgiver Dan Turèll bøger i disse år. Hovedværkerne Karma Cowboy og Vangede Billeder er kommet i nye optryk. Men også mindre kendte værker får en renæssance. Plus bøger med en hel del nye tekster, som ikke har været publiceret før.

Per Ginsborg kan sit Dan Turèll stof til fingerspidserne ... ind i mellem endda tale som Dan Turèll ... og det er godt, for mellem præsentationen af de nye bøger, oplæste han en mængde skøn Dan Turèll poesi ad libitum.

En dejlig time på Vangede Bibliotek i selskab med Dan Turèll og Per Ginsborg.
Synd for alle, der ikke trodsede regnen.

Vangede Bibliotek onsdag d. 11. oktober 2017, kl. 17-18.

Publiceret: 11. oktober 2017/Foto og tekst Poul Reinhard