Gentofte hædrer Rasmus Bjerg

Da Rasmus Bjerg flyttede til Vangede for 8 år siden, drømte han ikke om at blive hædret med Gentofte Kommunes Kulturpris.

Rasmus Bjerg er i mellemtiden blevet en af dansk teater og films mest hotte skuespillere. Ikke mindst hans store præstation i filmen om sangeren John Mogensen vækker beundring.

Borgmester Hans toft overrakte Rasmus Bjerg den fornemme pris på Gentofte Rådhus onsdag den 10. oktober 2018.

Borgmesteren skrev senere på Facebook:

Det var en stor fornøjelse i dag at overrække Gentofte Kommunes Kulturpris til skuespiller Rasmus Bjerg, som gennem årene har givet både børn, unge og voksne gode oplevelser.

Rasmus Bjerg, som kalder sig selv både skuespiller, komiker og gøgler, overrasker gang på gang med nye, overbevisende roller og han formår som få andre at komme ud i alle hjørner af sit talent.

En sådan alsidighed kræver en særlig evne til at være konsekvent og et stort mod, der imponerer.

Stort tillykke til Rasmus Bjerg.



John Mogensen, alias Rasmus Bjerg, synger 'Så længe mit hjerte slår' akkompagneret af Ole Kibsgaard på guitar. Scenen i Rådhushallen, Gentofte Rådhus.

Foto&tekst: Poul Reinhard -