Malerier fra hjertet

Når Ann-Britt Andersen griber penslerne er der ikke langt fra tanke til handling.

Hun maler spontant, i sikre strøg, med stærke farver og motiverne - ofte blomster og planter - udspringer direkte fra hjertet.

Dertil er der tit tilsat en god portion saftige kærlighedssymboler. Billederne er dog alt andet end uartige - men erotikken blomstrer i fuld flor.

Ann-Britt er uddannet skolelærer og har blandt andet undervist på Dyssegårdsskolen i Vangede, hvor hun også mødte sin mand.

Maleriet har altid været en hobby. En udflytning til Odsherred gav kontakt til nogle af områdets mange dygtige kunstnere og blev samtidig startskuddet til en mere professionel karriere.

Ann-Britt Andersens malerier er ophængt hele august og september 2017, i Café Caféen i Vangede, Vangede Bygade 45,

Der er fernisering fredag den 4. august fra kl. 16.00 til 18.00. Alle er velkommen.



Publiceret: 20. juli 2017/Tekst og foto Poul Reinhard