Et dobbeltkammer megalitgrav fra den yngre bondestenalder i stil med Snogedyssen.
Tekst og tegning © Poul Reinhard.

Hans Møller og den store Snogedysse

I 1862 besluttede Snogegårdens ejer, Hans Møller, at fjerne den store Snogedysse, der lå i den vestlige ende af af gårdens marker. Det var ikke uden bekymring at han gik i gang. For allerede tyve år tidligere, havde han forsøgt at pløje dyssen ned, men opgav skyndsomst, da tre heste straks døde af sygdom. Thi i følge overtroen, blev den der skændede højen påført en grum ulykke. Men denne gang gik det godt og Gentoftes sidste langdysse blev jævnet med jorden.

Snogedyssen var, ifølge datidens udsagn, imponerende stor. Hans Møller og hans karle har smøge ærmerne gevaldigt op, hvis de mange tons jord og granitsten, hvoraf nogle var uhåndterlige kæmper på flere tons, blev fjernet på et år. Højest sansynligt har gravearbejdet stået på over flere år. Det blev gjorde i ledige stunder, når landbruget tillod det, med håndkraft, hakke, spade og hestevogn.

Bag efter var Hans Møller en glad mand, for selvom Snogedyssen var kendt, lagde navn til hans ejendom og kunne ses viden om i landskabet, så fik han i stedet for den uhyggelige dysse, en bid mark mere til dyrkning af hvede og ærter, som gav et god udkomme i de år. Markernes fugtige lavninger blev fyldt op med højens jord, og granitten blev solgt.

Men ... måske skulle Hans Møller alligevel have besindet sig, for dyssens jetter og trolde tog senere grueligt hævn. Først kom der en ny og endnu større jordhøj på gårdens marker, nemlig Vangede Batteri, som skar Snogegårdens jorder midt over, så batteriets sydlige flanke lå helt inde i gårdens baghave. Og senere brændte Snogegården ned til grunden ... Uha!

Lidt om selve Snogedyssen

Snogedyssen var en dobbelt megalitgrav fra den yngre stenalder - ca. 3000 år før vores tidsregning. Man regner med at der blev bygget 30-40.000 af dem i Danmark. Men megalit'erne var faktisk udbredte over hele Europa. Nogle mener, at gravene indgik i en art måne-ritus om død og genfødsel. Men man ved det ikke.

Heldigvis undersøgte man allerede i 1824 Snogedyssen. Man fandt en del økser, mejsler og pilespidser af flint, ornamenterede lerkar og ravperler.

Vangede har stadig enestående fortidsminder

Man kan stadig se nogle imponerende fortidshøje i Vangede. F.eks. Baunehøj på Vangedevej, lige over for Vangede Kirke. Baunehøj er omtalt som kommunens smukkeste bronzehøj, den har flere tusinde år på bagen (ca. 1700 år før vores tidsregning). Men er dog en årsunge i forhold til den meget ældre, men forsvundne, Snogedysse.

Se videoklippet om Karpehøj i Nationalpark Mols Bjerge









Publiceret d. 27. februar 2014