Da svenskerne brændte Vangede af.


Svenske soldater huserer i Vangede.
Tekst og tegning Poul Reinhard.

I midten af 1600-tallet dukker navnet Vangede for første gang op i et offentligt dokument.
Desværre i forbindelse alvorlige ulykker for beboerne i området.

I 1654 udbryder der en dødbringende pest i landet. Gentofte og Vangede blev meget hårdt ramt.

Ifølge kirkebogen døde der 182 personer dette år - mod kun 31 året før.
Dengang var indbygger antallet meget mindre end i vor tid og befolkningen i Gentofte Sogn (som også indbefattede Vangede) blev næsten halveret.

Men trængslernes tid er ikke slut for i Vangede.

Allered fire år senere, i august 1658 belejrede den svenske konge Karl X Gustav København. De svenske tropper besatte hele omegnen, og en deling soldater blev indkvarteret på Ibstrup Slot (Jægersborg Slot).

Krigen gik, som bekendt, ikke godt for svenskerne. Angrebet på hovedstaden slog fejl og de slagne svenske soldater trak sig tilbage og forlod landet. Men først nåede de lige at plyndrer omegnens landsbyer, og nu og da blev huse og ejendomme brændt ned.

De svenske soldater var meget hårdhændet ved Vangedes bønder, som flygtede over hals og hovede for bare at redde livet og 8 af byens gårde gik op i luer.

Carl Alfred Bruun fortæller om svenskernes fremfærd i landsbyerne omkring København under belejringen i 1658:

"Jeg vil intet tale fom hine mange Mennesker, der ere jagne fra Næring og Bjæring og ere blevne saa arme som tilforn vare rige, at de maa tigge deres Brød, foruden de Utallige de haver skilt ved Livet og Velfærd."

For de svenske soldater på Ibstrup Slot var opholdet i Danmark heller ikke nogen leg. Seks mænd bliver i løbet af det første år begravet i Gentofte - alle døde under mystiske årsager. Yderlige fem soldater mister livet after angrebet på hovedstaden og bliver også gravlagte i Gentofte.

Vangede lå ubeboet hen i lang periode efter de fatale ulykkesår. Med tiden blev landsbyen dog genopbygget og bønderne vendte tilbage og det gamle landsby fællesskab genopstod.



Publiceret d. 1. december 2013/Tegning og tekst Poul Reinhard